Helenas historie

Helena 62 - Min historie - Da jeg fik hjælp hos Christina

Jeg kontaktede Christina i midten af juni 2021. Mit egentlige formål var, at jeg ville have styr på mine tørre slimhinder især i skeden. Noget, som jeg har haft problemer med i flere år. Jeg valgte hende, fordi hun både er NHT-vejleder og Heilpraktiker.

Jeg gik i overgangsalder, da jeg var omkring 53 år. I dag er jeg 62. Jeg fik for måske fire år siden konstateret Lichen, som er en træls autoimmun sygdom. Men da jeg ikke har haft nogle symptomer, var det ikke noget, jeg gjorde noget ved. Hormonmæssigt har jeg i en årrække taget Ovestin til tørre slimhinder i skeden, et lokalvirkende hormonpræparat med østriol. Syntes ikke, at det virkede og tog så i en periode Repadina, som er uden hormoner. Til sidst fik jeg for et år siden Vagifem af en gynækolog. Hun mente, at når Ovestin ikke havde hjulpet, var den eneste mulighed at prøve Vagifem, som er østradiol.

Dvs. da jeg kontaktede Christina, var jeg stadig på Vagifem, hvilket jeg stoppede med med det samme. Jeg havde et halvt år døjet med noget irritation/udslæt ved det øverste af ballerne. Kun binyrebarkcremer hjalp, så længe jeg brugte det. Og noget tørhed og kløe i hovedbunden, som jeg ”altid” har haft, blev værre og blev til udslæt.

Jeg tog og tager melatonin hver aften, hvilket sikrer mig en god nats søvn i disse ”efter overgangsalder-år”. Jeg gik til lægen i samme periode, som jeg fik kontakt med Christina. Lægen mente, at det hele nok var svamp. Hele tiden kom der nye og skrappere binyrebark-produkter og andet til, fordi udslettet ikke forsvandt. Sideløbende i slutningen af juli tog jeg en spyttest gennem Christina. Den skulle vise mit hormonspejl, så hun kunne arbejde ud fra det. Og jeg udfyldte et meget detaljeret spørgeskema om min sundhed, vaner osv.

Vi aftalte, at jeg skulle gå i gang med udrensning med det samme. Også i samme tidsrum fik jeg pludselig eksem over hele kroppen, det blev bare værre og værre sommeren igennem. Det kom pludselig til at handle om meget mere end tørre slimhinder, da jeg fik en akuttid hos en hudlæge i starten af august, som konstaterede, at det hele var psoriasis. Så nu havde jeg en kronisk sygdom, hvilket sygeplejersken hos hudlægen ikke forsømte at fortælle mig mange gange, da jeg ved andet besøg hos hudlæge i midten af september insisterede på, at jeg ikke ville fortsætte med alle steroiderne og D-vit. Altså symptombehandling. For det var det eneste, hudlægen kunne tilbyde mig ud over lysbehandling. Jeg var grædefærdig, da jeg tog fra hudlægen den dag. Følte mig virkelig alene og på herrens mark. Men var samtidig også helt klar over, at min bedste mulighed var at gøre alt, hvad den alternative behandling kunne tilbyde.

På det tidspunkt havde jeg psoriasis på hele torso. Min ryg var helt dækket, hals, nakke, hovedbund, navle, under armene, under brysterne, foran på hele overkroppen fra skuldrene og helt ned til og i kønsbehåringen, på skamlæber, mellemkød. Derudover havde jeg lidt i knæhaserne, skinneben, meget på underarmene og i albuehulerne. Så altså både invers psoriasis (i hudfolderne) og almindelig psoriasis. Gulvet på vores badeværelse var hele tiden dækket af en masse skæl, fordi jeg skællede så meget. Jeg kunne ikke længere bruge bh, fordi det generede at have noget siddende under brysterne, hvor der også var meget psoriasis.

Christina satte mig efter straks vores første snak 30. juli på en udrensning med forskellige kosttilskud, vitaminer og mineraler. Men fordi jeg stadig brugte binyrebarkpræparaterne fra lægen, afventede vi lige den måneds behandling. Hun sagde flere gange til mig, at jo mere lægeordineret medicin du indtager/påsmører, jo længere tid tager det for din krop at rense ud. Det vidste jeg jo godt, men var også splittet. Psoriasissen i min hovedbund var så voldsom, at tykke skællag nærmest holdt på mine hårrødder, så hver dag kunne jeg smide en stor tot hår fra børsten i skraldespanden. Så jeg følte, jeg blev nødt til at prøve at få psoriasissen til at blive bedre i hovedbunden først. Selv om det kløede overalt, og at det psykisk var svært at håndtere, at min krop lignede et stort sår, følte jeg mig lettet. Nu var det slut med ”at lytte” til lægerne og selv tage skeen i egen hånd. Læs: ”gøre, som Christina siger”.

Jeg havde forestillet mig, at Christina, så snart jeg havde fået taget den første spyttest, ville sætte mig på bioidentiske hormoner. Men hun understregede, at jeg først skulle have styr på min fordøjelse, Candida osv. Midt i september gik jeg for alvor i gang. Jeg blev storkunde hos bl.a. Jala Helsekost og købte store tuber Dr. Bachs rescuecreme i Tyskland, og hold da op, jeg har efterhånden brugt næsten 8 tuber á 150 ml. Den creme var min gode ven mod kløe og heling af huden, og jeg har også fornemmelse af, at den holdt psoriasissen nede. Jeg begyndte bl.a. at spise glutenfri - og Christina anbefalede mig også at undgå natskyggefamilien, kartofler, tomater, aubergine, chili, peberfrugt osv. Og ingen kemi. Ingen sukker. Jeg har siden ungdommen levet sundt, hovedsageligt vegetarisk, men også fisk og lidt fjerkræ. Jeg har aldrig haft en sød tand, men alligevel har jeg de senere år spist mere chokolade og sødt. Min største last har været lakrids og chips. Jeg har aldrig været fanatisk og elsker et glas rødvin. Så selv om det var en stor livsstilsændring, kunne det have været meget sværere. Ret hurtigt begyndte det, som sandsynligvis var en udrensning, forårsaget af alt det, jeg indtog, og alt det, jeg ikke gjorde. Jeg blev mega forkølet, det hele løb ud af mig hele tiden. Masser af slim og varierende tynd mave. Skriver 5. oktober: ”Jeg længes efter fremgang. Men der bliver ved at med at komme nye psoriasispletter. Og jeg hoster konstant, fordi slimen irriterer i halsen.” Først omkring 19. oktober var der lidt bedring.

23. oktober begyndte jeg så på progesteron (købt på apotek i Frankrig) og østriol i form af Ovestin (håndkøb). Min mand tog fotos af min krop, så jeg kunne huske udgangspunktet. Jeg er for blufærdig til at vise fotos frem af hele kroppen, men jeg lover jer, at det var virkelig slemt. På dette tidspunkt var det absolut værst. Min ryg var fuldstændig dækket med røde plamager, der var ikke længere tale om pletter, men store områder som voksede sammen. Det gjaldt også på forsiden af kroppen. Det virkede i første omgang, som om hormonerne forværrede det hele. Næsen begyndte igen at løbe, og det kløede næsten endnu mere. Det gjaldt virkelig om at holde fokus og tro på det. Min mand sagde flere gange i løbet af perioden, er du nu sikker på, at du skal det her og ikke gå til lægen. Jeg sagde, jo, det skal jeg. Jeg bliver nødt til at tro på det.

I begyndelsen af november begyndte jeg at kunne se en lille fremgang på kroppen, men jeg havde så meget slim og hoste, at jeg gik til lægen for at blive tjekket. Men jeg havde hverken kighoste eller symptomfri lungebetændelse. En måned efter jeg begyndte på de bioidentiske hormoner, holdt hosten op, og slimen forsvandt. Og psoriasissen på kroppen begyndte at forsvinde. I begyndelsen af december var hovedparten af min psoriasis forsvundet. Kun i lysken var der stadig noget, og det kløede om natten. Flere steder var der stadig synlige pletter, men det var klart på vej væk. Mens psoriasispletter kun tager 3-4 dage om at dannes, tager huden mere end 28 dage om at hele den anden vej. Det føltes helt rigtigt. Jeg var på vej i mål. Så jeg var stjernelykkelig. I hovedbunden var der stadig eksem, men også det var blevet meget bedre. 6. december skrev jeg bl.a. i min opdatering til Christina:

”Jeg har på fornemmelsen, at hormonerne gjorde udslaget, selv om det var i lidt bedring, da jeg begyndte på Progesterongel og Ovestin 23. oktober. Jeg spiser stadig glutenfri og minus natskygge, er begyndt at spise lidt kartofler, og her til jul har jeg tænkt mig at spise en normal julemiddag med det hele. Og jeg savner lidt chili, peberfrugt og tomat, må jeg indrømme. Underligt nok er det ikke svært at undvære de søde ting, lidt kedeligt måske, men ikke svært. Derudover har jeg fået sådan et all around tjek hos lægen med EKG, test af det meste, kolesterol, lever, nyre osv. Og alt er superfint. I dag fik jeg så lavet en bodyscanning i mit træningscenter, sådan en slags vægt, der måler diverse ikke mindst body age, fedt, muskelmasse osv. Jeg havde tabt mig 5-6 kilo. Og min body age er 47, hold da op. Er ret sikker på, at det var den ikke, da alt dette begyndte i sommer.”

Både juleaften og nytårsaften spiste jeg almindeligt, både lækkert hvedebrød, fed and og sovs, dessert, masser af vin. osv. Det betød, at jeg i januar fik en opblussen under armene. Selv om jeg troede på det, var jeg også selv overrasket over, at psoriasissen rent faktisk forsvandt. Men nu her i marts er min krop hel og fin. Jeg ved godt, at jeg hele tiden skal tænke mig om.

Status 23. Marts 2022: fredag skal jeg have den sidste vejledning hos Christina. I et halvt år har jeg udelukkende fulgt hendes anvisninger. Pt. har jeg ingen psoriasis ud over lidt i hovedbunden. Jeg spiser stadig glutenfrit, er begyndt på kartofler og tomater, og der kommer også en chili eller peber i menuen indimellem. Jeg drikker stadig vin og spiser mager ost. Der skal være lidt at glæde sig over. Jeg nyder at have tabt mig, det var en dejlig ekstra gevinst. En anden glæde, som med min nye livsstil har ført med sig, er, at jeg ikke længere mærker noget til slidgigten i mit knæ. Jeg kan gå lange ture uden problemer, jeg kan løbe, det hæver ikke op, som det gjorde tidligere, og jeg har ingen smerter.

Sidste vejledning: Min anden spyttest viste, at jeg stadig har inflammation i kroppen, så jeg skal tage mere progesteron og østriol i en periode samt som noget nyt også homøopatisk DHA. Da jeg har det godt og masser af energi, føles det lidt underligt, at min hormonbalance stadig er i uorden. Men det fortæller mig på den anden side også, at jeg ikke kan hvile på laurbærrene, men må fortsætte med den nye livsstil. Min autoimmune sygdom er ikke væk. ENDNU! Christina har været en enormt vigtig faktor i denne lange proces. Hun har været der ved min side hele vejen. Min guide. Når jeg har haft brug for at spørge om noget, har hun været der. Og hver gang har jeg fået udtømmende svar. Uden hendes støtte, viden og ekspertise ville jeg aldrig være nået hertil. Hun er klog, en god lytter, empatisk og elskværdig. Og jeg vil til enhver tid give hende mine bedste anbefalinger. Jeg ved i hvert fald godt, hvor jeg skal gå hen en anden gang. Tak.

Helena august 2021

Helena august 2021

Helena marts 2022

Helena marts 2022

Nødvendige kosttilskud

Nødvendige kosttilskud